Samtaler om det, der er vigtigt for dig

De fleste af os møder udfordringer, sorger og svigt i løbet af livet. Relationen til dem, du holder af kan være svær – ligesom din relation til dig selv kan blive det. Ensomhed, dårligt selvværd, tristhed og frustration kan komme til at fylde for meget og sætte livsglæden under pres.

Hos mig møder du varme, interesse og støtte til at blive klogere på dig selv og de muligheder, du har for at komme fri af gamle mønstre og uhensigtsmæssige relationer.

Jeg gør mig umage med at lytte og tage udgangspunkt i dig og din situation – lige nu og her. Sammen finder vi veje videre og klarhed over, hvordan du kan skabe det bedste liv for dig selv.

Samtaler, der vækker håb og mod.

Heidi Søndergård Mathiesen

Heidi Søndergård Mathiesen

Om mig

Samtaler har været en væsentlig del af mit arbejdsliv i 20 år, hvor jeg har mødt ledere og medarbejdere, der på forskellige måder har oplevet udfordringer og pres.

Jeg er uddannet cand.public med fokus på organisationspsykologi og har en uddannelse i narrativ coaching og vejledning fra DISPUK.

I juni 2025 afslutter jeg en fireårig uddannelse til psykoterapeut på masterniveau hos Psykoterapeutisk Institut i Aarhus. Det betyder, at jeg løbende får supervision af en psykolog, som kvalificerer mine samtaleforløb.

Mit værdigrundlag er humanistisk eksistentielt og min psykoterapeutiske tilgang er oplevelsesorienteret.

Priser og praktik

Frem til juni 2025 kan du få samtaler til en særlig studiepris på 350 kr. Herefter er prisen 700 kr.

Samtalerne varer en time og finder sted i et lyst og hyggeligt lokale i Viborg midtby med gode muligheder for gratis parkering tæt på.

Får du brug for at melde afbud, skal du gøre det senest kl. 16 dagen før din aftale. Ved senere afbud afregnes fuld pris for samtalen.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger naturligvis foreningens etiske regelsæt, som du finder her: https://psykoterapeutforeningen.dk/radgivning-og-karriere/fag-og-etik/etikregler

Samtalerne er omfattet af tavshedspligt.

Kontakt

Skriv til mig på [email protected] - husk at oplyse dit telefonnummer.